skip to Main Content
Christen Købke. Selvportræt ca. 1833

Købkes Gård

Vores gårdlaug – Købkes Gård – har sit navn efter en af Danmarks største og mest berømte guldaldermalere: Christen Købke (1810 – 1845).

I 1833 flyttede Christen Købke til en grund, der strakte sig fra Blegdamsvej til Sortedam søens bred. Kunstnerens hjem og atelier lå, hvor Blegdamsvej nr. 74 ligger i dag.

Købke fandt en stor del af sine motiver i vort kvarter og ved Sortedam Søen, som dengang lå langt uden for hovedstaden København!

Mange af Købkes værker kan ses og opleves på Statens Museum for Kunst/ SMK: www.smk.dk

Lidt om historien bag området og gårdlauget Købkes Gård

Tekst: Otto Vad

Hele området vest for Sortedamssøen blev kaldt Blegdammen, idet de daværende engarealer siden 1600-tallet og op i begyndelsen af 1800-tallet blev benyttet til blegning af nyvævet bomuld. Området var inddelt i smalle parceller, der strakte sig fra Blegdamsvej og ned til søen og benævntes blegdamme og var fortløbende nummerede.

Gravør B. A. Meyer, 1840

I begyndelsen af 1800-tallet var København ved at sprænge sine snævre rammer indenfor voldene. Krigsministeriet krævede, at der ikke blev bygget udenfor. Det skulle være let at forsvare byen mod angreb fra landsiden.

Den enorme overbefolkning og de elendige sanitære forhold indenfor voldene medførte, at tilbagevendende epidemier krævede mange menneskeliv.

Det var derfor ikke så underligt, at borgere som havde råd og overskud var interesserede i at slå sig ned udenfor byen. Christian Købkes fader, bagermester P.B. Købke, var en af disse. Der var dog, jvf. Krigsministeriets krav, kun tilladt at bygge ejendomme, som let kunne rives ned eller brændes af i tilfælde af et militært angreb på byen.

Christian Købke boede på Blegdammen fra 1833 og til et par år før sin død i 1848. Han blev kun 38 år gammel, men nåede alligevel at producere et betydeligt antal værker, som han huskes for i eftertiden. En stor del af hans billeder fra denne periode, har motiver fra området ved Sortedamssøen og Østerbrogade.

Parti af Østerbro i morgenbelysning | Christen Købke, 1836 | Statens Museum for Kunst

En anden kendt personlighed fra den tid, som også skal nævnes er naturforskeren P.W. Lund, der en kort tid i begyndelsen af 1830’erne boede ved søen.

På stedet, hvor P. W. Lund boede, blev der  i 1870’erne indrettet et populært forlystelsesetablissement. I 1898 blev ejendommen købt af Københavns Kirkefond og ombygget til Fredens Kirke.

Fredens Kirke er et ombygget forlystelsesetablissement. ”Sortedamslund” rummede i 1870'erne restauration, danselokale, lysthave og keglebane. I år 1900 var danselokalet ombygget til kirke. Ukendt tegner | Det Kgl. Bibliotek

Byggeboomet på brokvarterene

I midten af 1853 opgav Krigsministeriet endegyldigt forbuddet mod  at lade byen vokse ud over voldene, og bro-kvartererne skød op med stor hast.  Mange års opsparet behov for mere byrum faldt sammen med den første industrialisering, og der var et stort behov for boliger til den hastigt voksende arbejderklasse.

 

Det var i den periode kvarteret fik den struktur, vi kender i dag med Ryesgade, som påbegyndtes i 1858, og sidegaderne. Indtil da havde området mellem Blegdamsvej og søerne været udstykket i aflange parceller, som blev benyttet til formål af mere eller mindre permanent karakter. Blegdamsvej er således betydeligt ældre end de bagvedliggende gader og har som nævnt sit navn ved at området benyttedes til blegning. Ryesgade har derimod sit navn efter en af Danmarks mest kendte generaler, Olaf Rye, der faldt i slaget ved Fredericia i 1849.

Kort: Christina Fromberg

Fra slutningen af 1800- tallet og i begyndelsen af 1900-tallet opførtes, de fleste af de bygninger, som i dag omkranser Købkes Gård. Eneste undtagelse herfra er ejendommen i Ryesgade, som huser bl.a. Irma og benzintanken, der er af nyere dato.

En af ejendommene skiller sig dog ud, nemlig stiftelsen på Sortedam Dossering nr. 59 A-K. Denne ejendom er opført af frimurerne med det formål, at skaffe friboliger til “værdige mænd og kvinder af alle samfundsklasser”.

Ryesgadekvateret var i 1900-tallets første halvdel det tættest befolkede område i landet. Det var almindeligt, at familier med adskillige børn boede i en to-værelseslejllighed. Men alligevel var det for mange et stort fremskridt at flytte bort fra slummen i den indre by og til de nye lejligheder. Ejendommene ud mod søen er dog typisk præget af betydeligt større lejligheder, som næppe har været overbefolket i samme grad.

Stenbroerne i forfald

Velstandsstigningen efter 2. verdenskrig op gennem 60’erne medførte at arbejderfamilierne igen kunne søge bedre boligforhold. Mange søgte ud til de ny forstæder, og op gennem 60’erne og 70’erne forfaldt mange af ejendommene, indtil de blev solgt til beboerne som andelsforeninger. Dette medførte til gengæld mange forbedringer med nyt tag, nye vinduer, fjernvarme og varmt vand.

Forfaldet i denne periode dannede grundlag for, at unge fra BZ-bevægelsen i tre år i 80’erne holdt ejendommen Ryesgade 58 besat. Ejendommen var i den periode omdannet til kollektiver med cafe i stueetagen. Besættelsen afsluttedes med kvarterets mest spektakulære begivenhed, da de unge under trussel om rydning oprettede meterhøje barrikader i både Ryesgade og sidegaderne. Det kom dog ikke til nogen endelig konfrontation med politiet, idet bz’erne efter en uges forløb rømmede forsvarsværkerne natten før politiets planlagte storm på området.

Gårdsanering

Men baggårdene var fortsat i en miserabel tilstand. Flere steder i byen kunne man se, hvordan der gennem saneringer af baggårdene kunne skabes attraktive gårdrum.

I begyndelsen af 90’erne havde der været adskillige henvendelser fra beboerne til kommunens embedsmænd med henblik på at få lavet en gårdsanering. Men der var desværre kun kommet henholdende svar.

Først da der i forsommeren 1995 blevet skrevet direkte til den ansvarlige borgmester, Bente Frost (V), kom der skred i sagen. Allerede i august måned samme år blev der indkaldt til det første orienteringsmøde.

Der blev i samråd med beboerne udarbejdet et forslag, som bl.a. indebar nedrivning af to bygninger inde i gården for at skaffe luft og lys.

Planen blev vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation den 11. december 1997 og arbejdet startede i foråret 1999. Forsinkelsen skyldtes, at der opstod politisk strid om nedrivningen af baghuset til  Ryesgade 56, og at anlæggelsen af gården derfor kom til at forløbe i to etaper.

Anlæggelsen af den nordlige del afsluttedes ved udgangen af 1999, mens den sydlige del af gården først stod færdig et par år senere, således at Gårdlavet Købkes Gård i december 2001 endelig kunne overtage det fulde ansvar for driften af hele det store gårdanlæg.

Historien i kort: Fra bondeland til stenbro

Af Christina Fromberg

1658 – 1660: Søerne er en del af forsvaret mod den svenske hær.
Danmark og Sverige har d. 26. februar 1658 underskrevet en fredsaftale (Freden i Roskilde), hvor Danmark afstår Skåne, Halland og Blekinge til den svenske konge Karl 10. Gustav.
Den svenske konge fortryder sin tiltrædelse af fredsaftalen. Karl 10. Gustav beslutter sig for at indtage København.
Fra august 1658 til februar 1660 er København belejret af svenske styrker, som i perioder lukker af for forsyninger af både vand og mad.
D. 13. februar 1660 dør Karl X Gustav, og efterfølgende bliver en ny fredsaftale mellem Sverige og Danmark underskrevet d. 27. maj 1660.

LÆS MERE om Karl Gustav-krigene og Københavns belejring: danmarkshistorien.dk | wikipedia.org natmus.dk

Kort: historiskatlas.dk

Oprindeligt er Søerne bare en å. Peblinge Sø skabes som den første af de nu tre søer. Sortedams Sø bliver opdæmmet/ anlagt i 1500-tallet.
Vandtilførelsen kommer (også i dag) primært fra Utterslev mose og Emdrup Sø, og løber via underjordisk rørføring ud i Øresund ved Kastellet.
Indtil midten af 1800-tallet er Søerne vandreservoirer, som forsyner Københavns borgere med drikkevand.

LÆS MERE: Wikipedia: Søerne | Dansk Naturfredningsforening | Kort: historiskatlas.dk

“Blegdammen” kommer på kortet: På Blegedammen bor og arbejder blegemænd og blegekoner med vask, tørring, blegning og rulning af både nyvævede tekstiler samt velstillede københavneres vasketøj.
På græsmarkerne ligger tekstilerne udbredt og bleges af solen. Heraf navnet.

1661: Blegdamsvej og blegdamme på den nordre side af Sortedams Søen oprettets, og strækker sig fra Skt. Hans Torv (daværende kvægtorv) til nuværende Trianglen.

Nabo til blegedammene er fælleden, hvor kvæg går på græs. Et par større bondegårde, møller der maler mel til storbyen samt en del gartnerier, som forsyner københavnerne med frugt og grønt.

I 1867 fraflytter den sidste blegemand den 22. blegdam.

LÆS MERE om Blegdammen: dengang.dk  | wikipedia.org | Kort: historiskatlas.dk

Arealerne udenfor for Københavns volde og byporte ligger stadig “langt ude på landet”. Det er ikke tilladt at bygge boliger, som ikke hurtigt kan rømmes og nedbrændes i tilfælde af krig/ fjendtlige trusler.
På de smalle blegdamme bliver der arbejdet hårdt. Afværgelse af tyverier er en del af blegekonernes daglige arbejde. De patruljerer på blegdammene med bidske hunde.

  1. 1760: Der oprettes en assisterende kirkegård – Assistens Kirkegård. Indenfor byens volde ligger afdøde københavnere bogstaveligt talt i lag.
    Overbelægningen på eksisterende kirkegårde er eftervirkning af pest-epedemien i 1711, hvor 1/3 af Københavns 60.000 indbyggere måtte begraves indenfor voldene.
    Assistens Kirkegård er i de første mange år “fattig-kirkegård” for ubemidlede og ukendte københavnere.
    I starten af 1800-tallet begynder borgerskabet og københavnske kendisser at indtage gravpladserne på den landligt liggende kirkegård.
    Christen Købke blev begravet på “Assistensen” i 1848.

Læs mere om Assistens Kirkegård: assistens.dk | Kort: historiskatlas.dk

Parcellerne på Blegdamsvej har fået nye beboere
De fleste blegemænd- og koner har rømmet deres beskedne huse. Den københavnske elite bygger villaer med frisk luft, højt til himlen og søudsigt.

  1. 1833: Bagermesteren Købke (Christen Købkes far) køber parcellen “blegdam 15”.
  2. 1848: Blegdamsvejens Fængsel tages i brug. Det er Danmarks ældste stadig fungerende fængsel. koebenhavnsfaengsler.dk
  3. Industrier begynder at opstå udenfor voldene. I 1850 fylder Svendsens Reberbane arealet som nu er beboelsesejendomme langs Nørrebrogade.

Kort: historiskatlas.dk

1853: Krigsministeriet opgiver “demarkationslinjen” omkring København – forbuddet om at opføre større beboelsesejendomme udenfor Københavns volde. Dette bliver startskuddet for et enormt byggeboom uden for både Vester-, Nørre- og Østerport.

  1. Ryesgade, Helgensgade og Fredensgade er kommet på kortet
  2. Forlystelsesetablissementet ”Sortedamslund” er et populært udflugtsmål. Her er både restaurantion, danselokale, lysthave, keglebane og søudsigt
  3. 1878: En gangbro opføres over Sortedamssø
  4. 1876 – 79: Epidemisygehuset Blegdams Hospitalet opføres.

Kort: historiskatlas.dk

Ryesgade-kvarteret er nu et af Københavns tættest bebygget kvartere. Mange lejligheder er på 2 værelser. Her bor familier med mange børn.
Vejnettet udvides, og to sporvognslinjer betjener det nyopførte boligområde.

  1. 1899: Tagensvej bliver officielt anlagt (brolagt) på strækningen mellem Jagtvej og Fredensgade. Allerede i 1887 begynder hestesporvogn linje 10 at køre på strækningen over Fælleden. I 12 år kører sporvognen over åbent land uden gadeanlæg mellem Blegdamsvej og Jagtvej.
    Hestesporvogn linje 3 har betjent strækningen Mozarts Plads – Marstalsgade siden 1872. Københavns sporveje
  2. Det kommende Rigshospital er på tegnebrættet.
  3. Dansehallen i forlystelsesetablissementet Sortedamslund ombygges. Fredens Kirke indvies d. 18. november 1900.

Kort: historiskatlas.dk | Kort over Købkes Gård: Christina Fromberg

Fælleden skrumper: Der bygges på den nordre side af Blegdamsvej.

  1. 1910: Rigshospitalet tages i brug
  2. 1921: Niels Bohr Institutet (Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik) tages i brug
  3. 1927: Frimurerlogen indvies.

Kort:historiskatlas.dk

1954: Ryesgade er en af Danmarks tættest befolkede gader.
I kvarterets nu store, grønne og åbne gårdarealer ligger adskillige bygninger: Både beboelsesejendomme i fire etager og lavere bebyggelse med småindustri.

De fleste lejligheder i både første, anden og tredje baggård er på 2 værelser, og her bor familier med mange børn.

I 1950’erne er Ryesgade-kvarteret et arbejderkvarter, hvor børn sover i køjesenge, og forældre sover på sovesofa i lejlighedens “alrum”: dagligstuen.
Mange beboere har enten dele-toilet på bagtrappen eller “retirade” (lokum) i gården.
… Der er meget langt til det, som nutidens ejendomsmæglere kalder “lejlighed på det mondæne 2100 Ø”.

 

Læs mere: Wikipedia: Ryesgade | Arbejdermuseet: Besøg familien Hansen med 3 hjemmeboende børn i deres 2-værelses københavnerlejlighed i 1950’erne

Luftfoto: kbhkort.kk.dk (klik på “Baggrundskort” og find “Luftfoto 1954”)

Nyt byggeboom og store trafikale planer

  1. 1970: Det “nye” Rigshospital indvies
  2. 1971-1986: Blegdams Hospitalet er revet ned. Panum-bygningen opføres på grunden
  3. 1972: Huse mellem Søpassagen og Fredensgade rives ned og Ryesgade skæres over.  Fredens Park anlægges – midlertidigt.
    Fredensgade og Fredensbro udvides til 6 spor med bedre plads til den tiltagende private bilisme.
    Der er vedtagne kommunalpolitiske beslutninger om, at Tagensvej/ Fredensgade skal indgå i anlæggelsen af en ny motorvej kaldet “Søringen”. Denne skal være en direkte forlængelse af Helsingørmotorvejen: Fra Hans Knudsens Plads, gennem Fælledparken, og så med en sydgående kurve ved Fredens Bro. Herfra videre langs Peblinge og Skt. Jørgens Sø, forbi Hovedbanegården for så, at fordele sig ved Kalvebod Brygge.
    Folkelige, faglige og politiske protester samt oliekrisen i ’73 besværliggører projektets gennemførelse. Københavns Kommune skrinlægger visionen om Søringen i 1974.

LÆS MERE om Søringen: wikipedia | Jyllandsposten: Slaget om Søringen | Ib Jørgensen/ youtube: Lydklip fra demonstration i 1972 | kbhbilleder.dk: Modelfoto af Fredensbro og den planlagte motorvej
Kort: historiskatlas.dk |

– Og hvor vi end os vender hen, så er der vejarbejde og en byggeplads:

  1. 2014: Den kvikke vej indvies. Der er nu dedikerede busbaner mellem Nørreport og Ryparken Station.
  2. 2012 – 2017 :  Mærsk Tårnet tages i brug d. 18. januar 2017. Bygningen er 15 etager høj (75 meter). Højhuset fungerer som center for forskning og undervisning i sundhed og livsstilssygdomme under Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Panum). På toppen af bygningen er der et offentligt tilgængeligt udsigtsområde.
  3. 2011 – 2019 : Cityringen – forventes at åbne i sommeren 2019. Metrostation Trianglen er en af de 17 nybyggede stationer på Cityringen, M3.
    Byggeriet af metrostationen på Trianglen indledes i januar 2011.
  4. 2013 – 2019 : Metrobyggeplads i Sortedamssøen. En fjerdedel af søen opdæmmes, og er en af tre tunnelarbejdspladser, hvor jord fra tunnelboremaskinerne bliver transporteret til Nordhavn på lastbiler.
  5. 2013 – 2019: Rigshospitalet opfører nye patientbygninger.

Kort: historiskatlas.dk

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere info

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker OK herunder, betragtes dette som din accept

Luk